I samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen har behandlingsinstitutionen Sydgården i Haderslev etableret en afdeling i Statsfængslet Renbæk. Behandlingsafdelingen åbnede i oktober 2005 og drives i tæt samarbejde med statsfængslet.
- Alkohol- og blandingsmisbrugere
- Personer i hash- og substitutionsbehandling
- Kokainmisbruger
- Personer, der står til afsoning i fængsel, og har interesse i, at modtage misbrugsbehandling under afsoning
- Indsatte i fængsler og arresthuse som søger behandling for deres misbrug
- Kommunale ambulatorier og rådgivningscentre, der ønsker information om behandlingsmuligheder til deres klienter
Behandlingsafdelingen arbejder under kognitiv adfærdsmæssige principper. Behandlingen er dobbeltfokuseret, dvs. den tager udgangspunkt i den enkeltes personlighedsmønster/- forstyrrelse, hvilket gør den unik på mange måder. Vores ønske er, at denne hjemmeside kan virke som inspiration til øvrige behandlingsafdelinger til udvikling af deres behandlingstilbud, til gavn for denne gruppe af indsatte. Akkrediteringen giver indsigt i behandlingsprogrammet og teoretisk grundlag, samt personalekompetencer.
Behandlingsteamet består af 4 psykoterapeuter , 1 kognitiv misbrugsbehandler, 1 kunstterapeut og 1 psykolog.
Afdelingsleder er Charlotte Sandfeld.