De indsatte har deres eget rum. Dørene låses kl. 22 00 og åbnes igen kl. 07 00.
Der er gode undervisnings/ gruppe rum samt fællesrum til samvær og aktivitet.
De indsatte laver mad til gruppen og personale. Alle spiser sammen til de faste måltider. Der er besøg på afdelingen og besøgende kan spise med.
Afdeling H har hyggelige grønne,rekreative udendørs områder med blandt andet plads til forskellig sport og snakke ved fiskedammen og på terrassen.
Fængslets hal benyttes og afdelingen har sin egen kirketid.
Der er morgengåtur, alternativt løb. Der er derefter samlet nyheds orientering i tv og derefter morgenmøde.
I døgnbehandlingen indgår et fast terapeutisk undervisnings/gruppeprogram, som er fordelt på formiddags- og eftermiddagsmoduler i løbet af ugen. Der er individuel terapi, som aftales mellem terapeut og den indsatte. Samtidig har ugens dage en fast genkendelig hverdagsstruktur med praktiske pligter, tid til fysisk udfoldelse, samvær, besøg og personlig tid.
Under behandling har de indsatte ikke kontakt til det øvrige fængsel.